Om os
De bedste historier ligger sjældent lige på overfladen. De findes i menneskers erfaringer, i de spørgsmål et projekt forsøger at besvare, i konflikterne, ambitionerne og de små øjeblikke, hvor noget større pludselig bliver konkret. Det er de historier, Filmspor arbejder med. Vi producerer video og fotografi for blandt andre kulturprojekter, foreninger, NGO’er, kommuner og organisationer. Fælles for vores projekter er ofte, at de handler om mere end blot at fortælle, hvad nogen gør. De handler også om hvorfor det betyder noget.
Derfor går vi nysgerrigt til opgaven. Vi researcher, spørger, lytter og leder efter den fortælling, der kan bære stoffet. Nogle gange kræver det en klar og enkel form. Andre gange kræver det tid, eftertanke og plads til tvetydighed. Vi tror ikke på én bestemt opskrift. Vi tror på at finde den form, der passer til menneskene, emnet og dem, historien skal møde.
Filmspor er Morten og Anne-Mette samt et netværk af dygtige kreative samarbejdspartnere, som vi sammensætter efter den enkelte opgave. På den måde kan vi bevare det nære samarbejde og samtidig løfte både små og store produktioner.
Mød teamet bag Filmspor
Morten Lindegren, stifter
Morten er uddannet Film- & TV-produktionstekniker. En 5-årig uddannelse, hvor man lærer at planlægge og kreativt gennemføre tilrettelæggelse, optagelse, bearbejdning og afvikling af film-, tv- og videoproduktioner. I Filmspor er Morten primært ansvarlig for kameraføring, lys, lyd og redigering.
Morten har en stor nysgerrighed for det tekniske, derfor har Filmspor også mere specielle værktøjer på programmet som optagelse med kran, dolly, gimbal og drone. Morten har dronecertifikat A1 og A3.
Morten har arbejdet mange år med lyd – som lydmand, DJ og som ejer af pladeselskabet Solid&Futz. Han har masser af erfaring med projektledelse. Bl.a. har han arbejdet som IT-projektleder hos Telenor / CBB. Derudover har han været arrangør for en række elektroniske fester, blandt andet Klub Frossen Fisk, og han har drevet to kulturhuse i København (Bolsjefabrikkerne). Her stod han også for Mediaværkstedet, som var et tilbud med både lydstudie og filmudstyr.
Anne-Mette, stifter
Anne-Mette har en kandidatgrad i Digital Design & Kommunikation fra IT-Universitet, med speciale i forførende visuel kommunikation. Og hun har en master i portrætfotografi fra Theilgaard Academy, ledet af fotograf Helga Theilgaard, som er uddannet hos Rigmor Mydtskov, Dronning Margrethe II’s officielle fotograf. Uddannelsen omfanger alt fra personinstruktion, komposition, lys, scenografi og iscenesættelse, billedredigering og ikke mindst en helt ny billedforståelse og udvikling af mit eget personlige billedsprog. Derudover har hun efteruddannet sig i bl.a. dramaturgi samt storytelling på tv og video fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Anne-Mette har arbejdet med fotografering, video og visuel kommunikation i mere end 15 år. I Filmspor er hun primært ansvarlig for alt fra udarbejdelse af koncept og drejebog over interview og instruktion under optagelserne til redigering samt fotografering. Gennem teoretisk viden, brugerundersøgelser og praktisk erfaring har Anne-Mette solid viden om, hvad der virker på video.
Freelance crew
Anders Riis, videofotograf og klipper
Anders er uddannet fra Film Og TV-produktionsskolen. Han har masser af erfaring med at producere forskellige typer af video til diverse platforme, lige fra TikTok til LinkedIn.
Anders er manden, der giver din video det lille ekstra løft – med lækre visuelle virkemidler samt dynamik og kant i både filmningen og klippearbejdet.
Hans Horte, lydtekniker
Hans er med på større optagelser, hvor lyden skal være helt i top, fx ved filmning eller live-streaming af koncerter – eller hvor der er mange mennesker foran kameraet.
Hans har mere end 20 års erfaring som musiker og lydtekniker i kulturbranchen, herunder de københavnske kulturhuse.
Pernille Gunvad, voice over-artist / speaker
Pernille har enorm alsidighed i sin stemme og kan formidle alt fra seriøse, venlige udtryk til rollebaserede karikerede figurer – altid med dynamik, liv og troværdighed.
Pernille har mange års erfaring som professionel sanger og musiker. Det har givet hende stærk forståelse for lyd, timing, musikalitet, præcision og rytmik.
Selvportræt af Jesper Myrthue
Jesper Myrthue, tegning og illustration
Jesper har været passioneret tegner, siden han har kunne holde om en blyant – og arbejdet professionelt med faget i mere end 10 år. Blandt hans store repertoire findes blandt andet satiretegninger for en række danske politikere og komikere.
Jesper hjælper med tegnede animationer, som er et suverænt redskab, når du skal forklare komplekse emner på en letforståelig måde.